At vandre til et fremmed sted
Rejser er bevægelse fra et sted til et andet, ofte til et fremmed sted, man ikke er så bekendt med. På latin betyder roden til ordet pilgrim, per-ager, en fremmed; én, der går over markerne.

Måske er en pilgrim én, der villigt bliver ”en fremmed” for at lade sig transformere? 

I sig selv er det at stå tidligt op om morgenen, pakke rygsækken og begive sig ud på 15-20 km’s vandring sammen med måske fremmede mennesker, for de fleste af os et stort skridt ud af komfortzonen. Bort fra de fordomme og behagelige genveje, som vi har vænnet os til gør livet overskueligt og nemt derhjemme.

Hvorfor tage på pilgrimsvandring?
Hvis man kan lide at vandre i naturen, opleve kultur undervejs, lære noget om sig selv og møde andre mennesker, så er det rigeligt med grunde. Men længes man samtidig efter at komme tættere på det usynlige væsen, som vi kalder Gud, ved at bevæge os ud i det ukendte og eventyret, så tror jeg, at livet som pilgrim er begyndt. Hvor man indvier sig til, at det er okay, at man ikke ved så meget om, hvad der kommer til at ske på turen. At det også er i orden, at man måske får vabler eller bliver træt og kommer ud til kanten af, hvad man synes, man måske formår. For man øver sig i at opgive kontrollen, og det – er jo ikke let.

Forskel på at være turist og pilgrim
På pilgrimsvandring øver jeg mig i ikke at være en turist, for turisten gør sig livet så behageligt som muligt og tager billeder af alting! Jeg prøver derimod at lade den ydre rejse befordre den indre transformationsrejse.
For mig er pilgrimsvandring noget med først at føle lysten og kaldet til at bryde op fra det kendte og komme ud i frihed, væk fra e-mails, kalendere og krav. Mærke, hvordan mine fordomme ser ud til smuldre væk i det virkelige møde med andre. Tillade bekymringerne at blæse bort med vinden, for "det ordner sig nok". Blive stille sammen med andre og mærke et fælles åndedræt under vandringen.

Men jeg ved også, at der vil komme udfordringer på rejsen og at jeg kommer til kort. Måske kan man så tillade noget at bryde sammen. Det er ikke det værste med sådan et sammenbrud - for så at begynde på ny. Undervejs dele livshistorier, sange, dejlig mad, vand, vin og ånd med andre pilgrimme.
For så til slut at vende hjem - med nye indsigter i rygsækken.

Bibelen er fuld af rejser.
Adam og Eva bliver sendt ud af paradiset og ind i verden.
Abraham og Sara bliver kaldt ud af det land, de kendte.
Moses og Miriam førte folket ud af slaveriet i Ægypten.
Maria og Josef leder efter et sted, hvor hun kan føde.
Den fortabte søn forlader hjemmet og vender tilbage.
Den samaritanske kvinde går fra et brudt liv til det levende vand.
Jesus foretager den sidste rejse til Jerusalem sammen med disciplene.
To disciple på vej til Emmaus får en uventet gæst som ledsager på vejen.

Alle disse rejser rummer et mysterium, som pilgrimmen kan udforske.